Energibesparelser
Energirådgivning du kan bruge til noget
De færreste går meget op i energibesparelser i det daglige. Både personligt og samfundsmæssigt er der dog mange gode grunde til f.eks. at forholde sig til elforbruget i boligen. Gennem Lokalenergi, som vi er medejere af, kan vi tilbyde dig en række muligheder og praktiske redskaber, der bl.a. afslører om dine hvidevarer bruger for meget strøm. Lokalenergi varetager vores lovgivningsmæssige pligt til at rådgive om energibesparelser og til at sikre information om elmarkedets udvikling. |
 |
Elsyn i din bolig
Energimærkning af boligen indeholder typisk mange forskellige forslag til forbedringer. Lokalenergis konsulenter kan hjælpe dig med at gennemgå rapporten og pege på de forbedringer, der giver størst udbytte i form af besparelser på energiregnskabet.
Kontakt en af Lokalenergis energikonsulenter på post@lokalenergi.dk eller tlf. 70224277 for at nærmere høre om elsyn og energibesparelser.
Lån en elmåler
Du kan selv undersøge, om køleskabet eller fryseren er en strømsluger... eller om dit standbyforbrug er for højt. Lån en elmåler hos Viby Net A/S - eller på biblioteket!
Læs mere om elmåleren her
Rådgivning om køb af hvidevarer
Det kan være svært at overskue mulighederne, når man sidder med tilbudsaviser og produktkataloger over hårde hvidevarer. I sidste ende er det hverken prisen eller mængden af tekniske finesser, der afgør, hvad der er fornuftigst at vælge. Også her er der råd og hjælp at hente hos Lokalenergi eller i vores butik.
Læs mere på Center for Energibesparelser www.goenergi.dk, som er en uafhængig, offentlig instans under Klima- og Energiministeriet.